| 11.00 | Folketinget i går |
| 13.00 | Folketinget i dag |
| 17.00 | Deadline 17.00 |
| 17.30 | Nash Bridges (22)Surround |
| Amerikansk krimiserie fra 1996. (Nash Bridges) En gruppe falskmøntnere er i fuldt sving med deres illegale aktiviteter, da de bliver overfaldet af en morderisk bande, der udgiver sig for at være politifolk. Kun én af falskmøntnerne slipper med livet i behold, og nu går jagten ind på de falske strømere.
|
| 18.15 | Israels første 50 år (1:6) |
| Israelsk dokumentarserie fra 1998. (Tkuma - the First Fifty Years) Den 14. maj 1948 udråbte David Ben-Gurion den israelske stat. Zionismen havde sejret. Jøderne havde fået deres egen stat. Dagen efter blev Tel Aviv angrebet af ægyptiske fly, og fem arabiske landes hære mobiliserede mod de dårligt bevæbnede israelere. Da uafhængighedskrigen sluttede med israelsk sejr havde mange palæstinensere mistet deres jord og deres hjem, og deres landsbyer lå enten øde hen eller var jævnet med jorden. Indbyggerne var enten flygtet eller tvunget væk. Mange drømte og drømmer stadig i eksilet om at komme tilbage en dag og opbevarer endda nøglen til huset. Den nye stats vigtigste prioritering var sikkerhed og immigration. og Israel modtog overlevende fra holocaust og jøder fra hele verden. Palæstinensernes længsel efter det tabte land, og staten Israels behov for at sikre sine grænser og sine indbyggere har siden 1948 været omdrejningspunktet i den fortsatte kamp mellem palæstinensere og israelere.
|
| 19.05 | The Daily Show |
| Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.
|
| 19.30 | DR2 Udland |
| Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.
|
| 20.00 | Skrædderen fra PanamaSurround16:9 |
| Amerikansk thriller fra 2001. (The Tailor of Panama) Den charmerende, men skruppelløse britiske agent Andy Osnard sendes til Panama, hvor han opsøger sin landsmand Harry Pendel. Harry er skrædder for de rige og magtfulde, og Osnard afpresser ham til at spionere for den britiske regering. Men Harry kender ingen statshemmeligheder, så han begynder at fodre Andy med falske oplysninger. Små hvide løgne, der får store konsekvenser, da Harrys historier begynder at få deres eget liv. Andy Osnard: Pierce Brosnan. Harry Pendel: Geoffrey Rush. Louisa Pendel: Jamie Lee Curtis. Mickie Abraxas: Brendan Gleeson. Manuskript: John Boorman, John Le Carré og Andrew Davies efter Le Carrés roman. Instruktion: John Boorman.
|
| 22.00 | Bjarnø 88, 100% DJ |
| "Bjarnø Flytter Hjemmefra". Det er på tide at drengen med det seje DJ-navn frigør sig fra sin mor.
|
| 22.30 | Deadline |
| Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline
|
| 23.00 | den 11. time |
| Uforudsigeligt fjernsyn der klæder seerne af til at gå i seng. Værter er Mikael Bertelsen eller Mads Brügger. Sendes også den 17.05.
|
| 23.30 | The Daily Show |
| Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.
|
| 23.50 | Den Internationale Straffedomstol |
| Canadisk dokumentarprogram fra 2006. (The Ungrateful Dead) "Aldrig mere!' sagde verden efter krigsforbrydertribunalet i Nürnberg for 60 år siden, men for de mange ofre for latinamerikanske diktatorer og krige i hele verden, har ordene under hele Den Kolde Krig været tomme løfter. Supermagterne kunne ikke enes om en international lov til retsforfølgelse af krigsforbrydere. Tyranner kunne ustraffet regere, indtil 2002, hvor Den Internationale Straffedomstol i Haag trådte i kraft, efter at være blevet ratificeret af 60 lande. 104 lande, deriblandt Danmark, har nu ratificeret loven, mens store lande som USA, Rusland og Kina stadig har nægtet at lade sig underkaste en international domstol. Men i dag kan hverken en ny general Pinochet, eller en ny Slobodan Milosovic vide sig sikre, og ofrene har fået et sted, hvor deres stemmer høres - selv fra massegraven. Instruktion: Judy Jackson.
|
| 00.50 | Viden Om: Saturn og nye horisonter |
| Fantastiske billeder og målinger strømmer hjem til os fra rumsonden Cassini-Hyugens. Det er en forunderlig verden der åbenbarer sig. Der er opdaget nye måner af is, med oceaner på indersiden af den frosne overflade. Underlige små tvillingemåner der kører seksdagesløb med hinanden, og en robot er nede på månen Titan, hvor det regner med metan ned i søer af tjære. Over 3 års udforskning har overrasket os og viser os vejen imod nye horisonter - nye planeter der skal udforskes. www.dr.dk/videnom Sendt første gang 13.05.
|
| 01.20 | Godnat |